Det skandinaviske erhvervscenter Centro Idea på vejen mellem Mijas Pueblo og Fuengirola, lige efter rundkørselsoverkørslen af motorvej AP-7.
Inde i Centro Idea ligger Banana Kitchen, en morgenmads- og frokostrestaurant. Oprettet af et par unge danskere.
De laver glimrende, tynde pizzaer i Banana Kitchen og meget velsmagende salater.
De serverer også en god kop kaffe og en kæmpestor (til deling), hjemmebagt kanelsnegl i Banana Kitchen. Det er jo et skandinavisk center!
Bonusinfo: Bagerst i Centro Idea ligger Delicatessen, hvor man kan købe en række danske fødevarer, bl.a. friskbagt rugbrød.
Lew Hoad Tennis and Paddle Club ligger ikke i Mijas Pueblo, men på vejen fra Fuengirola op til Mijas, inde af en sidevej til højre tæt på rundkørslen over motorvejen AP-7. Restauranten i Lew Hoad er et af de bedste spisesteder i hele Mijas kommune, har vi læst os til. I weekenden kan det være svært at komme til her, fordi der er fyldt med selskaber.
Tjeneren er ved at klargøre en fantastisk god mixed paella i tennisklubben Lew Hoads restaurant.
Mixed paella i tennisklubben Lew Hoads restaurant.
Efter fremvisningen blev paellaen portionsanrettet af tjeneren.
Frokost på restauranten i Lew Hoad-tennisklubben.
Restauranten Venta los Condes ligger ved bydelen Valtocado, 3 km vest for Mijas Pueblo, på vejen til Coín.
Venta los Condes by night.
Venta los Condes kan absolut anbefales. Maden er god, portionerne er store (man kan få en doggy bag med hjem), servicen er fin, og der er mange P-pladser. Eneste udfordring er placeringen, når man ikke bor i Valtocado.