Endnu en videnskabelig undersøgelse slår fast, at skattelettelser til de rige ikke også gavner de små i samfundet. Der er ikke nogen "trickle-down" effekt, som borgerlige politikere ynder at hævde. Altså at de rige får pengene til at yngle og fordelene til at brede sig i samfundet, så også de fattige bliver rigere, når der gives skattelettelser til de rige. Skattelettelser til de rige gavner de rige. Punktum. De rige bliver rigere og kun dem. Uligheden i samfundet stiger.
Det er senest påvist i "The Economic Consequences of Major Tax Cuts for the Rich", skrevet af to engelske forskere, David Hope og Julian Limberg, og udsendt af The London School of Economics and Political Science som Working Paper 55 i december 2020. Rapporten er på 33 sider og kan downloades her. Du kan også læse et 3-siders resumé, "50 years of tax cuts for the rich failed to trickle down, economics study says", som kan findes på CBS News' hjemmeside.
Undersøgelsen er baseret på data fra 18 OECD-lande (herunder Danmark) over 50 år (1965-2015). Udover den manglende trickle-down-effekt påviser undersøgelsen, at skattelettelser til de rige ikke har nogen særlig effekt på den økonomiske vækst og på beskæftigelsen. Det var ellers de effekter, som først Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i Storbritannien og siden hen borgerlige politikere bredt, også i Danmark, fremhævede - og stadig fremhæver - som begrundelser for skattereformer med skattelettelser til de bedst stillede i samfundet.
Påvisningen af de manglende effekter fremgår også af bl.a. Thomas Pikettys bøger, "Kapitalen i det 21. århundrede" og "Kapital og ideologi". De er baseret på store datamængder indsamlet i World Inequality Database. Her er der primært tale om påvisning af korrelationer, dvs. sammenfald af hændelser og udviklinger. Sådanne sammenhænge kan i princippet være mere eller mindre tilfældige, om end den store mængde data gør det svært at bortforklare mange af de påviste sammenfald eller mangel på sammenfald.
Det spændende i Hope og Limbergs undersøgelse er, at de prøver at gå videre ved at bruge nye metoder, der giver mulighed for at estimere egentlige kausaleffekter. Altså direkte årsagssammenhænge. Det gør de ved at udvikle og bruge en ny tværnational indikator for beskatningen af rige, der samler forskellige typer af skat, f.eks. indkomstskat, selskabsskat, arveafgifter osv., og forskellige beskatningseffekter, f.eks. marginalskat og skatteprovenu. De analyserer desuden effekten af enkeltfaktorer hver for sig.
Det bliver spændende at se, om denne og andre, tilsvarende undersøgelser får fortalerne for skattelettelser til de rige til at skifte argumenter. Eller til helt at stoppe med at foreslå sådanne, ensidige skattelettelser. Jeg tvivler, desværre. Det er tilladt at have en politisk holdning, der går ind for skattelettelser til de rige. Det er også politisk forståeligt, at nogen har den holdning. Men det er nok svært over for den brede offentlighed og det store flertal at slippe godt fra at begrunde det med et ønske om at gøre de rige endnu rigere og uligheden i samfundet større. Sådan som fakta siger er resultatet.
Erik Maaløe
2021-02-11
Opdateret 2021-02-12