De politiske magtforhold i Rhodesia fra koloniseringen til UDI:
I afsnit 1.3. præciserede jeg specialets centrale problemstilling. Her postulerede jeg, at det var det nationale borgerskab, der stod bag gennemførelsen af UDI, og at denne borgerskabsfraktion på dette tidspunkt indtog den hegemoniske position. Jeg postulerede også, at forudsætningen for UDI i høj grad fandtes i etableringen af nogle "institutionelle rammer", som havde grundfæstet det nationale borgerskabs politiske magt. I løbet af den konkrete analyse har jeg underbygget de fremførte teser vedrørende det nationale borgerskabs politiske magt og betydningen af de nævnte "institutionelle rammer" i den forbindelse. Jeg har desuden lagt megen vægt på at vise, hvad der var baggrunden for, at de blev etableret. Jeg mener således, at jeg i store træk har opfyldt det analyse-program, som blev opstillet i afsnit 1.3.
Men dermed er der ikke sagt, at analysen er uden svage punkter. Mens jeg løbende har behandlet nogle af de konkrete svagheder i analysen, vil jeg her i afslutningen koncentrere mig om nogle mere overordnede problemer.
Da det centrale i analysen har været at undersøge det nationale borgerskabs politiske magt og betydningen af de "institutionelle rammer" valgte jeg især i afsnit 4. en overvejende emnemæssig behandling. Med en sådan fremstillingsform risikerer man let at klargørelsen af lidt af samspillet mellem indgreb på forskellige områder går tabt. Til trods for at jeg har gennemført grundige krydshenvisninger, er det åbenlyst, at den svaghed også findes i mit speciale. Men jeg mener, at fordelene ved den valgte fremstillingsform har været større end ulemperne.
Da den konkrete analyse har været det centrale i dette speciale, har den anvendte stats- og klasseteori ikke været udsat for en "test" som teori betragtet. Stats- og klasseteorien har derimod i den konkrete analyse været benyttet som retningsangiver for, hvad der skulle undersøges, samt hvordan undersøgelsen skulle foretages og ordnes. Det betyder, at evt. brist i-teorien slår igennem som brist i den konkrete analyse i dette speciale.
Et problem, som jeg finder delvist uløst i specialet, er, hvordan man skal begribe en klasse som de halvproletariserede bønder, der er dobbelt økonomisk bestemt. På den ene side er jeg sprunget over, hvor gærdet er lavest, og har understreget deres dobbelte økonomiske bestemmelse som både arbejdere og bønder. Men på den anden side optræder de halvproletariserede bønder på et givent tidspunkt altid som enten bønder eller arbejdere, f.eks. som arbejdere i 1945- og 1948-strejkerne. Hvad betyder det i den konkrete situation? Problemet accentueres i Rhodesias tilfælde af, at de udgør så stor en del af den samlede befolkning. En viderebearbejdelse af dette problem synes påkrævet.
Jeg har haft et lidt tilsvarende (men dog anderledes) problem med de hvide arbejdere. Spørgsmålet er her i hvilken udstrækning de hvide arbejdere udfører opsyns-, overvågnings- og andre funktioner, der ligger uden for de egentlige arbejderfunktioner, og som tenderer imod at sprænge deres arbejderklasse-tilhørsforhold. Jeg er i specialet slet ikke kommet ind på en konkret-bestemmelse af enkeltindividers klassetilhørsforhold, men blot antydet problemet i et enkelt tilfælde (afsnit 4.2.3. note 101, side 80). Denne svaghed bunder bl.a. i, at jeg ikke er stødt på materiale, der systematisk belyser problematikken.
Endelig er der problemet med "race-adjektiverne". Som jeg har beskrevet, har racismen spillet en helt central rolle i Rhodesia. På den ene side kan man let komme til at videreføre fokuseringen på hudfarve og race ved selv at bruge ordene sort og hvid foran de forskellige klassebetegnelser. På den anden side har racismen ført til, at der i Rhodesia er en reelt eksisterende opdeling af befolkningen i sorte og hvide. Det er derfor en balance-akt at vælge, hvor tit det er relevant at sætte "kulør" på klassebestemmelsen, og mit brug af disse "race-adjektiver" har ikke altid været lige velovervejet. Endvidere har jeg en del steder blot skrevet de hvide eller de sorte, hvor der retteligen burde have stået de hvide klasser og de sorte klasser, evt. yderligere præciseret.
