Den afsluttende hængebro på Caminito del Rey

Caminito del Rey, den lille kongesti

Den berømte, spændende og ikke mindst smukke vandretur Caminito del Rey ved Ardales og El Chorro

Caminito del Rey ligger ca. en times kørsel nord for Mijas, i Desfiladero de los Gaitanes, en naturpark mellem Álora, Antequera og Ardales. Floden Rio Guadalhorce løber i bunden af dale og kløfter, der visse steder kun er 10 m brede og op til 700 m dybe.

Det er hydroelektrisk energi, udnyttelse af vandkraften i Guadalhorce-floden, der førte til den oprindelige etablering af Caminito del Rey, som adgangsvej for dem, der lavede vandkraftanlæggene i begyndelsen af 1900-tallet. Stien blev indviet af kong Alfonso XIII i 1921, og derfra har den fået sit navn, om end kongen kun gik et lille stykke af stien.

Sidenhen benyttede mange lokale stien som genvej til skole, markeder m.v.

Efter den oprindelige indvielse blev stien ikke vedligeholdt og forfaldt gradvist. På et tidspunkt fik den ry som verdens farligste vandresti. Adskillige faldt ned og blev slået ihjel. Så blev stien lukket i 2000, men i 2009 startede renoveringen. Den renoverede og stærkt forbedrede sti blev indviet i 2015.

Stien er ikke farlig at gå i dag, men kan visse steder være en udfordring for folk med højdeskræk. Det er ikke vandremæssigt en udfordrende tur. Man går mest ligeud, af og til lidt op og (mest) ned. Og så er det en smuk tur i flot natur med bjerge, kløfter og dalstrækninger. Det er i dag en af de største og mest kendte turistattraktioner i Andalusien.

Det anbefales at reservere tidspunkt for sin vandretur i god tid. Man kan ikke bare gå ad Caminito del Rey. Billetter skal købes i forvejen på turens hjemmeside, som findes både på engelsk og spansk. Her kan man vælge mellem ledige starttidspunkter. Man kan også vælge mellem en guidet tur (18€) og en tur uden guide (10€). Vi har aldrig set ledige tider uden guide, så i praksis kan man kun vælge den guidede tur. Men man må gerne gå turen uden guide, selv med billetter til en guide... Er det første gang, anbefaler vi at fastholde guiden. Ellers er det fint at gå turen alene.

Samtidig med billetterne kan man bestille parkering på den store P-plads ved besøgscentret (2€ pr. bil) og dagsbillet til shuttlebussen (2€ pr. person). Der er mindre P-pladser ved start- og slutpunkterne for vandreturen, men de kan ikke forudreserveres.

Der er ikke adgang til Caminito del Rey for børn under 8 år, og børn under 18 år skal være ledsaget af en voksen.

Adgangen til Caminito del Rey lukkes i dårligt vejr. Det skete 11 dage i 2024 og foreløbig 2 gange i 2025. Man kan blive forhåndsadviceret om lukninger ved at abonnere på en kanal på beskedtjenesten Telegram.

Billeder og tekst er opdelt i følgende afsnit:

  1. Kort
  2. Udgangspunktet
  3. Den lange adgangsvej til Caminito del Rey
  4. Den korte adgangsvej til Caminito del Rey
  5. Starten af Caminito del Rey
  6. Gaitanejo-kløften, den første af 3 kløfter
  7. Tajo de las Palomas, den anden kløft
  8. Valle del Hollo, den skjulte dal
  9. Gaitanes-kløften, den tredje og sidste kløft
  10. Broen over Gaitanes-kløften
  11. Afslutningen på Caminito del Rey
  12. "Avenida Caminito del Rey"

Klik på billedet, og du ser en større kopi (omkring 100 kb). Klik på filnavnet under billedet, og du ser originalbilledet - ca. 5-20 MB hver, kan tage lang tid at downloade!

Klik her for at se alle billederne i en karrusel, dvs. en slags slide show lige som en præsentation. Du kan også se billedkarrusellen fra de enkelte billeder nedenfor ved at trykke på denne ikon i linjen under billedet:

 


Kort

 

Lille billede

Det tager knap en time at køre nordpå i bil fra Mijas til den store parkeringsplads ved Caminito del Rey.


Lille billede

Kort over Caminito del Rey, den lille kongesti.

På kortet er det stiplede røde stykke selve Caminito del Rey, mens de gule stykker er vandrestier til og fra start- og slutpunkterne. På det blå stykke kører der en shuttlebus, der forbinder vandreturens start- og slutpunkter samt P-pladserne.

Turen kan i dag kun gås én vej, med start i nordvest ved Entrada Pasarela Norte og slut ved Salida Pasarela Sur i sydøst. Den samlede vandretur - den røde og de gule stykker - er ca. 10 km.

Besøgscentret ligger ved den største P-plads i det sydvestlige hjørne.


Udgangspunktet

 

Lille billede

2) IMG_3391.jpg / 2022-10-27 12:12:15

 

Besøgscenteret for Caminito del Rey blev indviet 20. oktober 2022 og ligger ved siden af den største parkeringsplads i området.

Caminito del Rey ligger i Desfiladero de los Gaitanes, en naturpark mellem Álora, Antequera og Ardales. Floden Guadalhorce løber i bunden af dale og kløfter, der visse steder kun er 10 m bred og op til 700 m dyb.

Oven for stien ligger nogle opdæmmede søer, der her ses bag besøgscentret.


Lille billede

3) IMG_3396.jpg / 2022-10-27 13:10:20

 

Her ved Restaurante El Kiosko i Presa de El Chorro sætter shuttlebussen vandringsfolkene af. Herfra foregår det til fods.

Mange benytter chancen til at få en kop kaffe og lidt mad i El Kiosko inden vandreturen.


Lille billede

4) Mi242-22.jpg / 2024-03-22 13:32:10

 

Skiltet ved siden af Restaurante El Kiosko i Presa del Chorro viser de to adgangsveje til startstedet for Caminito del Rey. De fleste tager den korte tur til højre på 1500 m, men den lidt længere til venstre på 2700 m kan også anbefales, hvis tiden og kræfterne er til det.


Den lange adgangsvej til Caminito del Rey

 

Lille billede

5) IMG_3397.jpg / 2022-10-27 13:20:03

 

Denne tunnel lige ved siden af Restaurante El Kiosko udgør første del af den længste 2,7 km lange vandretur ind til selve Caminito del Rey.


Lille billede

6) IMG_3401.jpg / 2022-10-27 13:26:49

 

En gammel dæmning ved starten af den lange vandretur ind til Caminito del Rey.


Lille billede

7) IMG_3404.jpg / 2022-10-27 13:39:49

 

En stor del af den lange tur går langs floden Guadalhorce.

Det er ikke noget problem at finde vej.


Den korte adgangsvej til Caminito del Rey

 

Lille billede

8) Mi242-24.jpg / 2024-03-22 13:37:00

 

Den kortere vej ind til Caminito del Rey går også gennem en tunnel, der starter 250 m tilbage ad vejen, som shuttlebussen kom af. Denne tunnel er betydeligt længere og smallere end tunnellen på den lange adgangsvej.


Lille billede

9) Mi242-25.jpg / 2024-03-22 13:38:07

 

På vej inde i den lange tunnel.


Lille billede

10) Mi242-28.jpg / 2024-03-22 13:41:17

 

Ved udgangen af den lange tunnel.


Lille billede

11) Mi242-30.jpg / 2024-03-22 13:44:26

 

På den korte adgangsvej til Caminito del Rey går man betydeligt højere oppe end på den lange tur, der går nede i højde med floden.

Midt i billedet, nede ved floden, anes Central Hidroeléctrica de Gaitanejo, et af de ældste vandkraftværker i Spanien, som ligger ved siden af Entrada Pasarela Norte, det nordlige startpunkt for Caminito del Rey.


Lille billede

12) Mi242-33.jpg / 2024-03-22 13:54:08

 

Klippevæggen til højre på den anden side af floden over for adgangsvejene til Caminito del Rey kaldes den "gotiske bue".


Starten af Caminito del Rey

 

Lille billede

13) IMG_3406.jpg / 2022-10-27 13:47:55

 

Entrada Pasarela Norte, det nordlige startpunkt for Caminito del Rey.

I baggrunden Central Hidroeléctrica de Gaitanejo, et af de ældste vandkraftværker i Spanien.


Lille billede

14) IMG_3414.jpg / 2022-10-27 14:13:40

 

Hjelme er obligatoriske for alle på Caminito del Rey. De udleveres ved startpunktet og afleveres ved slutpunktet. Guiden havde gul hjelm, vi andre grå hjelme. Det var meget praktisk.

Alle deltagerne havde en lille modtager, så vi kunne høre, hvad guiden sagde, på engelsk. Selv på lang afstand.


Lille billede

15) IMG_3416.jpg / 2022-10-27 14:17:00

 

Tilbageblik over det første adgangstykke af Caminito del Rey.

Billedet er taget ved indgangen til den første af de 3 kløfter, vi skulle igennem, El Desfiladero de Gaitanejo, Gaitanejo-kløften.


Gaitanejo-kløften, den første af 3 kløfter

 

Lille billede

16) Mi242-37.jpg / 2024-03-22 14:20:38

 

Indgangen til Gaitanejo-kløften, den første af 3 kløfter på Caminito del Rey.


Lille billede

17) IMG_3418.jpg / 2022-10-27 14:17:26

 

Mindetavler ved starten af Gaitanejo-kløften. Øverst for kong Alfonso XIII's oprindelige indvielse i 1921 og nederst for indvielsen af den renoverede sti i 2015.

Efter den oprindelige indvielse blev stien ikke vedligeholdt og forfaldt gradvist. På et tidspunkt fik den ry som verdens farligste vandresti. Adskillige faldt ned og blev slået ihjel. Så blev stien lukket i 2000, men i 2009 startede renoveringen.


Lille billede

18) IMG_0928.jpg / 2022-10-27 14:19:32

 

Tilbageblik over starten af Gaitanejo-kløften.


Lille billede

19) IMG_3420.jpg / 2022-10-27 14:18:57

 

Så er vi kommet ind i den første kløft på Caminito del Rey, Gaitanejo-kløften. Som det fremgår, er den ikke så farlig længere.


Lille billede

20) IMG_3425.jpg / 2022-10-27 14:24:09

 

På vej ud af Gaitanejo-kløften, og på vej mod den anden kløft, Tajo de las Palomas. Her så vi for første gang den jernbane, der blev bygget helt tilbage i midten af 1800-tallet.


Lille billede

21) IMG_3430.jpg / 2022-10-27 14:29:34

 

Tilbageblik mod den første kløft, Gaitanejo-kløften, ved indgangen til den anden kløft, Tajo de las Palomas.


Tajo de las Palomas, den anden kløft

 

Lille billede

22) IMG_3432.jpg / 2022-10-27 14:31:46

 

Det buede stykke sti i det åbne område mellem den første kløft, Gaitanejo-kløften, og den anden kløft, Tajo de las Palomas, i baggrunden. Her ses også kongebroen. Oppe til venstre jernbanen.


Lille billede

23) Mi242-44.jpg / 2024-03-22 14:45:52

 

Kongebroen (Puente del Rey) over den anden kløft, Tajo de las Palomas. Den gik kong Alfonso XIII over under den oprindelige indvielse i 1921, hvorfra han tog toget resten af vejen. Broen er dog helt tilbage fra 1903.


Lille billede

24) CdR23 - 25.jpg / 2023-10-03 14:47:00

 

Kongebroen over den anden kløft, Tajo de las Palomas.

Det er ikke tilladt eller tilrådeligt at gå over kongebroen i dag.


Lille billede

25) Mi242-45.jpg / 2024-03-22 14:49:22

 

På dette stykke af Caminito del Rey ser man også noget af den gamle sti.


Lille billede

26) IMG_3442.jpg / 2022-10-27 14:44:50

 

På vej ud af den anden kløft, Tajo de las Palomas.


Vallo del Hollo, den skjulte dal

 

Lille billede

27) CdR23 - 26.jpg / 2023-10-03 14:54:51

 

Vallo del Hollo, også kaldet den skjulte dal, mellem den anden kløft, Tajo de las Palomas, og den tredje og sidste kløft, Gaitanes-kløften, som der i baggrunden er bro over.


Lille billede

28) CdR23 - 28.jpg / 2023-10-03 15:09:54

 

Vallo del Hollo, den skjulte dal.


Lille billede

29) IMG_3444.jpg / 2022-10-27 14:46:37

 

Lige inde i Valle del Hollo er der et samlingssted for de guidede ture.


Lille billede

30) CdR23 - 30.jpg / 2023-10-03 15:39:47

 

Hoyo-huset (Casa Hoyo) i Valle del Hollo. Huset stammer fra 1800-tallet og var beboet helt op til 1970'erne.

Dalen er ikke længere beboet. Nu er der kun enkelte forladte bygninger tilbage.


Lille billede

31) IMG_3449.jpg / 2022-10-27 14:51:47

 

Gribbe svævende i luften højt over bjergene omkring Valle del Hollo.


Lille billede

32) IMG_3453.jpg / 2022-10-27 15:01:52

 

To bjerggeder i Valle del Hollo.


Lille billede

33) IMG_3455.jpg / 2022-10-27 15:20:54

 

Vandring langs gamle vandkanaler i Valle del Hollo.

Hele turen gennem dalen foregår på almindelige stier.


Lille billede

34) Mi242-48.jpg / 2024-03-22 15:50:50

 

Tilbageblik på Valle del Hollo.

Til højre ses Málaga-Córdoba-jernbanen, der blev bygget mellem 1860 og 1865, dvs. pænt før den første udgave af Caminito del Rey.


Gaitanes-kløften, den tredje og sidste kløft

 

Lille billede

35) IMG_3458.jpg / 2022-10-27 15:23:25

 

Indgangen til den tredje kløft, Gaitanes-kløften, hvor man igen kommer op på en sti hængende på den lodrette klippeside.


Lille billede

36) IMG_3464.jpg / 2022-10-27 15:32:25

 

I Gaitanes-kløften, med den gamle sti under den nye.

Til venstre udsigtsplatformen med glasbund. Man behøver ikke gå ud på den ...


Lille billede

37) IMG_3472.jpg / 2022-10-27 15:38:27

 

Det går ud og ind i Gaitanes-kløften.


Lille billede

38) CdR23 - 44.jpg / 2023-10-03 15:59:48

 

Stien i Gaitanes-kløften med floden i bunden og et lille glimt af jernbanen.


Broen over Gaitanes-kløften

 

Lille billede

39) CdR23 - 42.jpg / 2023-10-03 15:57:14

 

Broen over Gaitanes-kløften, den gamle af beton i forgrunden og den nye hængebro bagved.


Lille billede

40) IMG_3476.jpg / 2022-10-27 15:44:05

 

Her på hængebroen får man stadig udfordret sin højdeskræk. Men man kan holde fast i begge sider på vejen over.


Lille billede

41) CdR23 - 45.jpg / 2023-10-03 16:02:50

 

Hængebroen over Gaitanes-kløften.


Lille billede

42) IMG_0944.jpg / 2022-10-27 15:44:42

 

Der er langt ned til bunden med floden, over 100 m.


Lille billede

43) IMG_3477.jpg / 2022-10-27 15:45:49

 

Hængebroen med den gamle betonbro bagved.


Afslutningen på Caminito del Rey

 

Lille billede

44) IMG_3478.jpg / 2022-10-27 15:46:50

 

La Central Hidroeléctrica de El Chorro lige efter Gaitanes-kløften.


Lille billede

45) CdR23 - 48.jpg / 2023-10-03 16:08:23

 

Ude af den tredje og sidste kløft, Gaitanes-kløften, og på vej op af mange trapper over jernbanen.


Lille billede

46) IMG_3482.jpg / 2022-10-27 15:56:34

 

Den sidste del af Caminito del Rey, fra Gaitanes-kløften langs klippesiden over jernbanen til vejen til El Chorro.


Lille billede

47) IMG_2869.jpg / 2019-10-23 18:06:27

 

Det sidste stykke af Caminito del Rey set nedefra.


"Avenida Caminito del Rey"

 

Lille billede

48) CdR23 - 51.jpg / 2023-10-03 16:28:57

 

På "Avenida Caminito del Rey" efter selve Caminito del Rey er slut. I baggrunden El Viaducto de los Albercones.


Lille billede

49) IMG_2867.jpg / 2019-10-23 17:57:28

 

Her er man helt nede. Vandreturen er næsten slut.


Lille billede

50) Mi242-58.jpg / 2024-03-22 17:17:40

 

Ved slutningen venter lidt belønning med mulighed for kolde drikke ved afslutningen af Caminito del Rey.