Nyt fra Mijas i september-oktober 2024

Den 15. juli 2022 startede en brand i Sierra de Mijas øst for Mijas Pueblo. Branden bredte sig mod nord, op over bjergkammen og nærmede sig beboelser i Alhaurin de la Torra på den anden side af bjergene, før den kom under kontrol 19. juli. Branden blev først erklæret endelig slukket 3. august, efter afbrænding af knap 1.900 hektar skov i bjergene.

Vi har besøgt området omkring Puerto de la Graja nord for marmorbruddet Cantera de los Arenales flere gange, efter der igen blev åbnet for adgang i november 2022. Første gang var alt dækket af et tykt lag aske, der hvirvlede op ved hvert lille vindpust. Asken er væk nu, men de afbrændte sorte træer står der stadig mange steder. Andre steder er de blevet fældet, og kun det bare bjerg står tilbage.

Hertil nåede branden i Sierra de Mijas i juli 2022, mod vest på bjergkammen. Området forrest var lige så skovklædt før juli 2022 som det i baggrunden. Grusvejen til venstre deler sig lidt længere fremme, inde i det stadig skovklædte, i en vej til venstre på sydsiden af bjergene og til højre på nordsiden. Sydvejen kan ses nede fra Mijas Pueblo, hvor den løber oppe i ca. 800 m højde, altså 400 m over byen.

I maj 2023 blev der arbejdet med at fælde de mange brændte træer, men der er ikke sket noget siden da. De samme bunker af fældede træer ligger der stadig, og der er ikke fældet flere træer. Hvorfor, ved vi ikke.

Til gengæld kan vi med glæde konstatere, at de afbrændte bjergsider flere steder er begyndt at blive grønne. Men ingen træer, endnu?

Næsten tilbage i Mijas Pueblo krydsede en enlig bjergged vores vej. En han med flotte horn. Hannerne ser vi ikke så ofte, fordi de strejfer rundt alene, bortset fra i parringstiden. Hunnerne ser vi hyppigere, ofte i små flokke med deres kid.

Poolparty med nogle af vores danske naboer i anledning af, at det ene par rejser hjem i morgen.

Det er stadig muligt at bruge vores swimmingpool, også til badning. Men vandet er ikke så varmt længere, det er kun solopvarmet, og vandrestriktionerne gør, at der ikke må påfyldes nyt vand, ligesom der er lukket for bruserne ved poolen.

Generalforsamling og Costa del Sol, hvad har det med hinanden at gøre? Jo, vi har en lejlighed hernede og er som følge heraf med i en ejerforening, der tager sig af al udvendig vedligeholdelse omkring vores 54 lejligheder. Så langt, så godt. Og det er det. Det er dejligt at være fri for det ansvar. Det er der nogen andre, der tager sig af.

Prisen er et årligt kontingent og en årlig generalforsamling. Vores generalforsamling bliver afholdt i efterårsferien i den nærliggende Bar El Niño. Det kan være lige så kedeligt og langstrakt som i Danmark, men det er også en mulighed for at mødes med vores naboer samt for at støtte op om og takke dem, der yder en stor frivillig indsats i årets løb. Så vi prøver altid at deltage.

PS: Regnen er holdt op og er afløst af efterårssol og blæst. Det sidste heldigvis fra nord, så vi er nogenlunde i læ.

Det har regnet hele natten og det meste af formiddagen. Også de foregående dage har det været meget regnvejr her i Mijas. Så udsigten har været begrænset.

Det er ærgerligt for de mange solhungrende danske efterårsturister, ligesom det var i påsken, der også regnede væk. Men godt for de fleste spaniere, der lever med vandrestriktioner på grund af overvejende tørke i flere år. Vandreserverne er på et meget lavt niveau, og et længe ventet ekstra afsaltningsanlæg (ud over det ene i Marbella) er stadig kun på planlægningsstadiet.

Tirsdag spiste vi for første gang espetos de sardinas, grillede sardiner, på en chiringuito, en strandbar, her på Costa del Sol.

Grillede sardiner tilberedes på træspyd over åben ild, som regel i en gammel båd fyldt med sand for at skærme for vinden. Det ser meget turistet ud, men er faktisk en over 100-årig tradition, som fiskerne spiste, når de kom hjem fra fisketuren. Nærmest en slags fattigmandsmad.

I dag serveres espetos de sardinas på alle barer på stranden i Costa del Sol. Vi vil stadig betegne det som en forholdsvis billig ret, 6,5€ betalte vi for de 10 sardiner. Vi finder dem ikke på barer eller restauranter oppe i Mijas Pueblo.

10 grillede sardiner, espetos de sardinas, serveret på en strandbar i Fuengirola.

Sardinerne var godt saltet, men smagte dejligt sammen med salat og brød. En god frokost.

Søndag til onsdag, den 22.-25. september, var vi en smuttur i Madrid.

Her er vi på Puerta del Sol, den ene af de to store pladser i Madrid. Ud over mange vandreture i det centrale Madrid var vi på guidede ture i Reina Sofia-museet med Picassos Guernica og anden moderne spansk kunst, på Prado-museet med klassiske spanske malerier samt det store kongeslot, Palacio Real, med mere end 3.000 værelser (vi var dog kun i lidt over 20 af dem).

Det var køligere end sidste år ved samme tid, hvor vi også var her. 12-13 grader om morgenen og formiddagen, og overskyet meget af tiden. Men heldigvis varmere om eftermiddagen og kun få dråber vand.

Vi har en svaghed for de sjove små sætninger, der står på mange barer i Spanien. Denne her faldt vi over på en gade i Madrid. I oversættelse lyder den:

"Her øl koldere end din eks' kærlighed"

Vi kørte til og fra Madrid med hurtigtoget AVE. Her er vi på Atocha-stationen i Madrid før afgangen til Málaga.

Det er sædvanligvis en meget behagelig og punktlig rejseform, ca. 3 timer hver vej, afhængigt af hvor mange gange det stopper undervejs. Vores stoppede kun én gang på udturen, i Córdoba, og to gange på hjemturen, Córdoba og Antequera. Toget kører op til 300 km/t, og man kan hele tiden følge den aktuelle hastighed på en skærm i alle togvogne. Der er bedre plads end i et fly, og der er caferiavogn, hvor man kan få kaffe, varme toasts o.l.

På udturen oplevede vi dog en noget forsinket ankomst til Madrid, hvor vi holdt næsten en halv time kort før stationen. På hjemturen var der i vores vogn skruet alt for meget op for aircon'en, så vi småfrøs det meste af vejen. Ingen roser uden torne.

Efter Mudéjar kørte vi til den hvide bjergby Ojén mellem Monda og Marbella. Den minder lidt om Mijas, men ligger længere inde i bjergene og har kun et lille kig til Middelhavet.

Borgere i byen kommer stadig med store dunke og henter drikkevand her på torvet, mens der blev vasket tøj bag ved (det sker vist ikke længere).

Stop i Monda for indkøb af olivenolie på Mudéjar olivenmølle. Det er god kvalitet og garanteret hjemmelavet. Nogle priser var endda faldet en anelse siden forrige besøg i marts.

Fredag 20. september kørte vi de små 2 timer fra Mijas til Alhambra i Granada. Vejrudsigten havde lovet torden og regn, men vi slap med 3 dråber vand, mens vi spiste frokost på terrassen på Parador-hotellet Convento de San Francisco, efter dette billede var taget fra sommerpaladset Generalife mod selve Alhambra og Granada.

Det var igen en stor oplevelse at besøge Alhambra. Der var mange mennesker, men uden det var generende. Og selvom vi ad to omgange blev brændt af af Grupo Xplorer, hvor vi havde booket en guidet tur. Men ind kom vi, og vi klarede os uden guide, andet end den medbragte guidebog.

Hovedattraktionen i Alhambra er Nasrid-paladset, Palacios Nazaries, fra maurertiden med løvegården. Der var ikke så mange generende stilladser, som sidst vi var her for 7 år siden. Men de var her. Der er hele tiden noget at vedligeholde.

Man får et halv times slot for at komme ind i Nasrid-paladset, og vores var så sent som kl. 19. Det betød ikke noget for selve besøget, men medførte, at vi kom til at køre hjem til Mijas i mørke.

Da vi ankom til Mijas, var der stadig rester fra forrige uges byfest i Mijas.

Byfesten afholdes hvert år og kulminerer med en stor procession 8. september, hvor en figur med byens skytshelgen, Virgen de la Peña, bæres gennem byen. Udsmykningen blev fjernet dagen efter dette billede blev taget på hovedgaden gennem Mijas Pueblo, tæt ved Plaza de los Siete Caños i Santana-bydelen.