Mijas Pueblo set oppefra

Nyt fra Mijas i januar 2024

Stort og småt fra Mijas, mens vi er her i 2024

Her publicerer vi billeder og lidt tekst fra dagliglivet i Mijas i løbet af 2024, mens og når vi er her.

 

2024-01-05: Helligtrekongersoptog i Mijas Pueblo

Lille billede

3) hellig3koptog.jpg / 2024-01-05

Helligtrekongersaften, aftenen før helligtrekongersdag, var der en parade - eller procession, om man vil - i Mijas Pueblo. Den startede foran rådhuset omkring kl. 16:30. Paradens vogne blev trukket af biler. Det er et optog med og for børn, primært...

Der er en vogn for hver af de tre helligtrekonger. Her må det være Balthazar (Baltasar), der normalt regnes som en sort eller mørk person.

Børnene i karavanen kastede slik ud til optogets tilskuere, hvor mange børn var udstyret med store poser, så de kunne opsamle rigtig meget slik. Mijas kommune havde - efter eget udsagn - indkøbt 8 tons slik til dagens helligtrekongersparader. Der var også to parader andre steder i kommunen.


Lille billede

2) hellig3kelnino.jpg / 2024-01-05

 

Helligtrekongersparaden gik ud gennem Barrio Santana mod Bar El Niño, hvor den vendte.

Der blev hurtigt fyldt op i Bar El Niño, både af gamle stamgæster og af deltagere i paraden, hvor mange var en tur på toilettet.


2024-01-04: Roscón de Reyes

Lille billede

1) roscon.jpg / 2024-01-04

 

Vi købte en lille Roscón de Reyes i Aldi for at smage denne traditionelle spanske Helligtrekongerskage. De er sædvanligvis meget større og derfor umulige at få spist for bare to personer.

Vi havde valgt en Roscón de Reyes med chokoladecreme, og den smagte faktisk godt. Og blev spist op på to dage.

Under den grønne pynt indeholdt kagen en lille Jesus-figur, som der skal være i denne kage.