Senest opdateret:
2026-03-14 18:36
Lukkede spisesteder, restauranter og barer i Mijas Pueblo
Nogle spisesteder lukkede under coronakrisen. Det var ikke altsammen coronaens skyld, men coronaen medførte en omsætningsnedgang, som var med til at give dødsstødet til spisestederne. Andre er lukket efter coronaen.
Følgende spisesteder omtales her:
Klik på billedet, og du ser en større kopi (omkring 100 kb). Klik på filnavnet under billedet, og du ser originalbilledet - ca. 5-20 MB hver, kan tage lang tid at downloade!
Klik her for at se alle billederne i en karrusel, dvs. en slags slide show lige som en præsentation. Du kan også se billedkarrusellen fra de enkelte billeder nedenfor ved at trykke på denne ikon i linjen under billedet:
(2020)
Denne besked mødte os i maj 2021 på trappen op til Alarcon:
Porque vosotros habeis sido la parte principal de nuestra historia. A todos y por todo gracias y mil veces gracias. Hasta siempre amigos.
Fordi du har været den vigtigste del af vores historie. Til alle og for alt tak og tak tusind gange. For altid venner.
Bar Alarcon lå på Calle Lasta, en smal sidegade til den vestlige ende af hovedgaden, lige før den trekantede plads, Plaza de los Siete Caños. Man skal næsten vide, den er der, for at finde den.
Alarcon ligger der stadig, men den er lukket og tom.
Gaden med Alarcon set nedefra, op mod hovedgaden.
Alarcon havde servering i 3 etager, med en lille terrasse på anden etage, under den røde parasol, og øverst en tagterrasse, der dog kun var åben om sommeren.
Baren i Alarcon lå på 1. etage, hvor der også var enkelte borde. Når de var optaget, blev 2. etage taget i brug.
Tjeneren Nando på billedet og hans altid venlige og imødekommende betjening var en væsentlig årsag til, at vi ofte kom på Alarcon. Efter Alarcons lukning kom han til Carmen, indtil en voldsom motorcykelulykke satte en stopper for hans tjenergerning.
Langbord på Alarcons tagterrasse.
De lokale brugte ofte Alarcon til fødselsdage og andre fester i løbet af weekenden.
Casa 5 varr en restaurant i Mijas med rigtig god mad. Den lå på hovedgaden kort før Plaza de la Libertad. Der hvor Patio Antiguo nu ligger.
Casa 5 har ikke været åben siden først i 2020.
Mirlo Blanco lå på Plaza de la Constitución og havde indgang til venstre på vejen op mod tyrefægterarenaen.
Mirlo Blanco lukkede i 2025 og vil efter sigende åbne igen med nye ejere og måske også nyt navn. Men p.t. er stedet lukket.
Når vejret var til det, var det dejligt at spise udendørs på Mirlo Blancos terrasse, med udsigt over Plaza de la Constitución.
På tallerknen er der en særlig krabberet, som vi satte stor pris på.
Aftensmad udendørs på Mirlo Blanco på Plaza de la Constitución.
Der var altid en meget professionel servering på Mirlo Blanco, men også lidt stiv og upersonlig.
Rent gastronomisk var Restaurante El Mirlo Blanco ét af de absolut bedre spisesteder i Mijas. Det var det baskiske køkken, der blev serveret her.
Aftensmad indendøre i pejsestuen i Mirlo Blanco med ejeren i baggrunden.
På tallerknen en rigtig god og meget velskagende fiskeret.
La Cusina di Nico lå oven for Plaza Virgen del la Peña, ved siden af cirkusvognen med Miniaturemuseet og lige over for elevatoren op fra den store plads.
La Cusina di Nico var en italiensk restaurant med gode og tynde pizzaer samt glimrende pastaretter (her med søfødder).
La Cusina di Nico blev i 2025 erstattet af Jazzy Bubbles & Bites.
Julefrokost udenfor i solen på El Olivar, der lå i den nordøstlige ende af den store plads i Mijas, Plaza Virgen de la Peña, lige ved siden af Alboka.
El Olivar er nu lukket, og udendørspladsen er overtaget af naboen Alboka. De havde/har samme ejere.
Bar la Gamba lå i den meget fotograferede gade Calle San Sebastián, højere oppe og på modsatte side af Aroma Café & Secret Garden og Restaurante Meguiñez.
Frokost på La Gamba.
Den lukkede allerede i 2018, og i dag er der ikke bar eller restaurant på stedet.