Rigtig gode spisesteder, restauranter og barer i Mijas Pueblo
Her på de gode spisesteder i Mijas får du mad af rigtig god kvalitet. Synes vi.
Følgende spisesteder er omtalt her:
Klik på billedet, og du ser en større kopi (omkring 100 kb). Klik på filnavnet under billedet, og du ser originalbilledet - ca. 4-10 MB hver, kan tage lang tid at downloade!
Klik her for at se alle billederne i en karrusel, dvs. en slags slide show lige som en præsentation. Du kan også se billedkarrusellen fra de enkelte billeder nedenfor ved at trykke på denne ikon i linjen under billedet:
Efter 2 år genåbnede Casa 5 i februar 2022 som Patio Antiguo, med ny ejer, men samme høje madniveau som forgængeren. Patio Antiguo ligger på bilhovedgaden gennem Mijas Pueblo, kort før Plaza de la Libertad.
Patio Antiguo er lukket om onsdagen og er kun en aftenrestaurant.
Restauranten har desværre haft svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft og har derfor haft lukket hele efteråret 2022.
Vores første besøg i Patio Antiguo efter åbningen.
Vi prøvede to forskellige ris/paella-retter, én med sort blæksprutte og én med lam. Begge rigtig gode.
Ejeren af Patio Antiguo, Salvatore di Stefano.
Salvatore ejer også den italienske restaurant Peccati di Gola, et af de andre gode spisesteder i Mijas.
Mirlo Blanco ligger på Plaza de la Constitución og har indgang til venstre på vejen op mod tyrefægterarenaen.
Der er åbent i dag, som det fremgår, på engelsk.
Mirlo Blanco er lukket om tirsdagen.
Når vejret er til det, er det dejligt at spise udendørs på Mirlo Blancos terrasse, med udsigt over Plaza de la Constitución.
Det er en særlig og anbefalelsesværdig krabberet, der er på tallerknen.
Aftensmad udendørs på Mirlo Blanco på Plaza de la Constitución.
Der er altid en meget professionel servering på Mirlo Blanco.
Restaurante El Mirlo Blanco er ét af de absolut bedre spisesteder i Mijas, men forvent ikke små, andalusiske tapas. Det er det baskiske køkken, der serveres her.
Aftensmad indendøre i pejsestuen i Mirlo Blanco med ejeren i baggrunden.
På tallerknen en rigtig god og meget velsmagende fiskeret.
Koco Bistro ligger lige over for busholdepladsen, over for rådhuset og op til den store plads, Plaza Virgen de la Peña. Placeringen er måske ikke den mest hyggelige, men maden er fantastisk god.
Koco Bistro er lukket om mandagen.
To store (Gambas Pil Pil og meget let friturestegte blæksprutter) og en lille tapas (aubergine med honning og gedeost) med godt brød fik vi, den ene ting bedre end den anden, og så var vi mætte.
Frokost på den gode tapas-restaurant Alboka på det store torv i Mijas, Plaza Virgen de la Peña.
Alboka er lukket om torsdagen.
Frokost-tapas på Alboka, et rigtig godt frokoststed med mange originale og spændende retter på menukortet.
Under coronakrisen udvidede Alboka området med udendørsservering betydeligt, men er nu tilbage i den gamle fortovsstørrelse.
Den italienske restaurant Peccati de Gola ved bus- og taxaholdepladsen.
Peccati di Gola er lukket om tirsdagen.
La Reja ligger på Calle de los Caños sammen med flere andre restauranter og en mængde turistbutikker. Gaden kaldes ofte også "restaurantsgaden".
La Reja er lukket om tirsdagen.
Som andre spisesteder på "restaurantsgaden" er udsigten over bjergene, Sierra de Mijas, og Plaza Virgen de la Peña fra terrasser i to etager en af de ting, der tiltrækker gæster til La Reja.
Reja er en hyggelig restaurant med et stort menukort, god mad og varme indendøre som her i december.
Middag i Reja lige før julen i 2019.
Reja ligger i ét af de gamle huse i Mijas Pueblo. Det ses tydeligt indendøre.