Vores udsigt over Søndersø og Hareskoven

Ovnbagt æblekage

Denne opskrift på ovnbagt æblekage er en stor favorit blandt venner og i familien - og i alle aldre. Jeg har den fra min mor, men har også fået den serveret i Edinburgh, så den er muligvis engelsk/skotsk.

Ingredienser

4 personer

3 æbler
150 g hvedemel
125 g sukker
100 g margarine
1 tsk vanilla
hakkede mandler
piskefløde

Tilberedning

Æblerne skrælles, og kernehuset fjernes. Skæres i både eller skiver og anbringes i bunden af et smurt, ovnfast fad.

Mel og margarine (hakket ned i melen) blandes sammen og derefter kommes sukker og vanilla i. Blandingen fordeles over æblerne i det ovnfaste fad. De hakkede mandler fordeles øverst.

Æblekagen bages i 30 minutter i en 200o forvarmet ovn.

Æblekagen, der gerne må stå lidt efter bagningen, serveres med flødeskum, der har stået ca. ½ time i fryseren efter at være pisket.