Det er Brødbogen, der står bag denne opskrift.
50 g gær
100 g smør
2½ dl mælk
1 æggeblomme
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
40 g sukker
50 g rosiner
500 g hvedemel
1 æg eller æggehvide til pensling
Gæren smuldres. Smør og mælk varmes til 35o, og gæren udrøres heri. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen slås godt igennem. Den dækkes med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i cirka 45 minutter til den har nået dobbelt størrelse.
Dejen formes til boller, der sættes på en smurt bageplade. De efterhæves cirka 20 minutter, pensles med sammenpisket æg og bages ved 225o i cirka 15 minutter.