Vores udsigt over Søndersø og Hareskoven

Laksesalat med varmrøget laks

Som forret eller som lette hapsere til en aperitif er laksesalat én af vores yndlingsspiser. Den er hurtig at røre sammen og kan endda fryses ned til senere brug, hvis du har lavet en for stor portion.

Ingredienser

4 personer

200 g varmrøget laks
1 rødløg, fintsnittet
4 spsk creme fraiche
2 spsk mayonnaise
1 lile spsk citronsaft
salt og peber
kapers
purløg, finthakket

Tilpas ingredienserne efter dine smagspræferencer, og hvis du har mere eller mindre laks.

Tilberedning

Findel laksen med en gaffel. Vær især opmærksom på overfladen af laksestykket, der godt kan kræve lidt ekstra findeling.

Hak rødløget fint og bland det i laksen.

Rør creme fraiche og mayonnaise i, til blandingen har den ønskede konsistens.

Tilsæt citronsaft samt salt og peber. Tilsæt kapers og finthakket purløg - gem lidt purløg til pynt over salaten.

Smag til.

Vi serverer som regel laksesalaten med minitoasts, men ristet rugbrød, blinis o.l. kan selvfølgelig også bruges.

Tilføjet 2023-03-12